En lille sneklædt tinde på din tallerken
Mont Blanc er den slags dessert, man bestiller til kaffen – og efter første bid glemmer man alt andet. Af helt almindelige kastanjer er der opstået en kage, der sprang fra efterårets gader direkte ind i franske og italienske konditorers vinduer. Blød kastanjecreme, luftig flødeskum og et sprødt bund spiller så godt sammen, at dens plads blandt det konfekturekunstens elite er fuldstændig ubestridt.
Mont Blanc har fået sit navn efter Alpernes højeste bjerg. Når man ser den i montrerne, forstår man straks hvorfor. På tallerkenen foran dig rejser sig en lille snedækket top. Fine kastanjetråde omslutter den cremede midte, mens luftigt flødeskum troner øverst sammen med et let drys flormelis, der minder om frisk sne. Den ser festlig ud – næsten uberørlig. Og alligevel er den bygget op om en råvare, de fleste af os forbinder med varme kastanjer i en papirstrut på efterårsgaden.
Kastanjer er ikke nødder – og smagen overrasker dig
Kastanjer indeholder meget lidt fedt, er let søde og får en cremet konsistens efter kogning. De ligger ikke så tungt i maven som nødder, og derfor kan man arbejde med dem i større mængder. I Frankrig og Schweiz laver man puré, cremer og fyld til desserter af dem. Kandiserede kastanjer – såkaldte marrons glacés – hører til julens delikatesser dér, og det er netop kastanjepuré, der er grundlaget for Mont Blanc.
Fra simpel puré til konditoriernes stjerne
De første omtaler af desserten dukker op i 1800-tallet. Dengang handlede det om kastanjepuré, der blev presset ud i tynde tråde. Efterhånden kom flødeskummet til, og siden fulgte en marengs som bund. Det parisiske konditori Angelina gjorde desserten til sin stolthed og løftede den til ikonisk status. Siden da har kun detaljerne ændret sig. Nogle tilsætter rom, andre vanilje. Nogen bytter marengsen ud med en smørkage. Men princippet er i store træk det samme.
Hvad smager Mont Blanc egentlig af?
Mont Blanc hører ikke til de overdrevent søde desserter. Kastanjecremen har en let jordagtig, mildt sød smag, som flødeskummet afrunder smukt, mens marengsen giver det nødvendige knasende bid. I hvert mundfuld mødes det glatte med det luftige og det sprøde med det cremede. Det er netop dette spil af kontraster, der gør den til mere end blot en pæn konditorvare. Det er en dessert, der fortjener opmærksomhed – og du fortjener at nyde den fuldt ud.
Mont Blanc rundt om i verden
Italienerne har deres egen udgave kaldet Monte Bianco. De tilsætter ofte lidt kakao eller alkohol til cremen og serverer den til tider i et glas som en lagdelt dessert.
I Japan er Mont Blanc også blevet elsket af mange. Japanske konditorer bygger den på en let bisquitbund og pynter den ofte med en gul kandiseret kastanje. Japanerne holder af fine, delikate desserter og er vilde med kastanjer – så de har tilpasset dette franske bjergmesterstykke på deres helt egen vis. Og det er netop det fascinerende ved Mont Blanc: den forandrer sig fra sted til sted, men man genkender den alligevel næsten altid.
Kan man bage den derhjemme?
Ja, og det er teknisk set ikke en svær dessert. Bunden er enkel – det handler bare om at prioritere kvaliteten af råvarerne. God fløde og en ordentlig kastanjepuré gør langt mere end komplicerede teknikker. Du skal blot bruge:
- en sprød marengs (eller en anden bund efter eget valg),
- godt afkølet piskefløde,
- kastanjepuré af høj kvalitet.
Sprøjt flødeskum ud over marengsen, og tag derefter en sprøjtepose med en fin tylle. Pres kastanjecremen igennem, så der dannes fine, tynde tråde. Sno dem rundt om flødeskummet, indtil der opstår en lille top. Drys flormelis over, og din egen Mont Blanc er klar.
Mont Blanc er nok ikke en dessert, du laver hver eneste uge. Og netop derfor giver den mening at forkæle sig selv med: når du vil have noget smukt, noget anderledes end en chokoladekage, eller når du har lyst til at hente efteråret frem midt om foråret.
