Madlavning behøver ikke være en daglig stressfaktor
"Madlavning er som terapi for mig – jeg slapper virkelig af ved komfuret." Den sætning vækker genklang hos mange. Ja, det at lave mad kan være en dejlig måde at koble af på. Men at finde på noget nyt til aftensmaden hver eneste dag – og derefter eksekvere det – er også en mental belastning, der kan føles frustrerende.
Selvom sociale medier nogle gange giver et andet indtryk, er det at passe et hjem ingen konkurrence. Medmindre du bruger hele dit liv på at være den perfekte husmor, er chancerne store for, at du gerne vil bruge så lidt tid som muligt på indkøb, madlavning og oprydning i køkkenet. Tag en dyb indånding og tænk over, hvor din tid faktisk forsvinder – og hvor du med fordel kunne vinde den tilbage.
Planlæg i god tid
Klokken er seks om aftenen, og du begynder først nu at tænke på, hvad der skal være til middag? Det er en klassisk fælde – og én du bør undgå for enhver pris. Løsningen er enkel: tænk på aftensmaden meget tidligere på dagen.
"Jeg ved som regel allerede ved morgenmaden, hvad jeg skal lave i løbet af dagen. Det giver mig mulighed for at tage de nødvendige skridt på forhånd – fx at lægge tørrede bønner i blød, tage kød ud af fryseren eller bede min mand om at hente en bestemt ingrediens på vej hjem. Det eliminerer den panik i sidste øjeblik, som ellers kan føre til et usundt hurtigmåltid eller dyr takeaway," forklarer madekspert Katrine Martinko. Men vær endelig ikke bange for at planlægge endnu længere frem.
- Hold et kort møde på ti minutter én gang om ugen – for eksempel søndag aften – hvor I aftaler, hvad der sker i den kommende uge, hvem der tager sig af hvad, hvad der mangler i køleskabet, og hvad alle har lyst til at spise. Det lyder formelt, men det sparer faktisk rigtig mange misforståelser.
- Lav en ugentlig madplan. Nogle foretrækker at planlægge tre dage ad gangen, andre vil gerne have den fulde syv-dages oversigt – find det format, der fungerer for dig.
- Hav en fast liste med 15–20 retter, som du rent faktisk laver, og som alle i husstanden kan lide. Vælg derfra i stedet for konstant at opfinde noget nyt. Det bør være retter, der er klar på under en halv time, og som du rent faktisk nyder at lave – ellers hører de ikke hjemme på listen.
Skriv indkøbssedlen – og shop smart
- Når madplanen er klar, så tjek køleskabet, fryseren og skabene igennem og find ud af, hvad du mangler. Skriv det ned – og læn dig derefter tilbage og bestil varerne online. Der findes flere gode online-supermarkeder, som leverer direkte til døren, typisk inden for 30 til 40 minutter. Du kan finde alt fra frisk frugt og grøntsager til kølet varer, brød fra lokale bagere og kød fra regionale producenter.
- Ud over ingredienserne til de planlagte måltider bør du altid have såkaldte redningsfødevarer på lager – altså de ting, der redder dig, når det hele kører skævt: pasta, dåsetomater, dåsetun, bønner, couscous eller bulgur. Ud fra disse kan du trylle en aftensmad frem på ti minutter.
Den forberedte er aldrig overrasket
Ud over at planlægge kan du spare en enorm mængde tid ved at forberede ingredienser i store portioner på forhånd.
- Gør forberedelsearbejdet: Rens og skær grøntsagerne, og fordel dem i små beholdere. Når du alligevel har skærebrættet og kniven fremme, så skær straks mere end du skal bruge lige nu – løg, gulerødder, peberfrugt. Brug noget med det samme og gem resten i en mærket beholder i køleskabet. Næste gang du skal lave mad, har du allerede basen klar på få sekunder.
- Fyld fryseren med hjemmelavede "halvfabrikata" som bouillon, pesto, urter blandet med olie eller rester af ovnbagte grøntsager.
Tænk i større portioner. Har du besluttet dig for at stege en hel kylling? Steg to på én gang. Den ene spiser du til aftensmad, og den anden bliver næste dag til en salat, en tortilla eller en suppe. Du laver mad én gang – og spiser to gange.
